Ph.d.-forsvar ved Sidsel Linneberg Rathcke

Om afhandlingen

Gravide kvinder med prægestationel diabetes (PGDM) har en øget risiko for obstetriske komplikationer såsom høj fødselsvægt for gestationsalderen (LGA), svangerskabsforgiftning, iltmangel hos fostret og dødfødsel. Størstedelen af disse komplikationer er associeret med placentadysfunktion. 

I PGDM-graviditeter fokuserer den nuværende svangreomsorg på god glykæmisk kontrol hos den gravide, da tidligere studier har indikeret, at maternel hyperglykæmi er relateret til obstetriske komplikationer og kompromitteret placentaudvikling. 

Nedsat iltforsyning på grund af placentadysfunktion kombineret med et øget stofskiftebehov på grund af føtal overvækst, kan forklare den øgede risiko for neonatale komplikationer grundet hhv. kronisk og akut føtal hypoxi. Ved at identificere placentadysfunktion og overvækst hos fostret tidligt i graviditeten, kan obstetriske komplikationer potentielt forudsiges og forhindres. 

Overvågning af fostret og placentas funktion foregår for nuværende ved hjælp af en ultralydsundersøgelse, hvor fostrets vægt estimeres ud fra dets biometriske mål, og placentas funktion vurderes ud fra Doppler-målinger af føtale kar og kar i navlesnoren. Det er dog vist, at ultralydsundersøgelser er mindre præcise i PGDM-graviditeter i forhold til at vurdere fostrets størrelse og placentas funktion, formentlig grundet asymmetrisk vækst af fostret. Magnetisk resonans (MR) skanning af placenta hos gravide uden diabetes har vist potentiale til at vurdere placentas funktion.

Formålet med dette ph.d.-projekt var at undersøge fostervækst og placentafunktion i PGDM-graviditeter med ultralyd, det maternelle glykæmiske niveau og MR-skanning af placenta.

Dette ph.d.-projekt viser at PGDM-graviditeter er associeret med en generel overvækst af fostret med øgede z-scores af alle de føtale biometrier. Vedrørende prædiktion af LGA ved fødslen, er der ingen signifikant forskel mellem brug af estimeret fostervækst og abdominalomfang, og begge er signifikant bedre end ratioen af hovedomfang/abdominalomfang (Studie I). I graviditeter kompliceret af type 1 diabetes (T1DM) er fødselsvægten primært associeret med det glykæmiske niveau tidligt i graviditeten. Derimod ses det i graviditeter kompliceret af type 2 diabetes, at den føtale overvækst reduceres hvis den glykæmiske kontrol bedres i løbet af graviditeten (Studie II).  Der ses nedsat placentafunktion i T1DM sammenlignet med ikke-diabetes graviditeter, når den vurderes ved placenta T2* MR-skanning af placenta. I T1DM graviditeter med en normal placenta T2* værdi, ses en sammenhæng mellem fødselsvægten og den maternelle glykæmiske kontrol, hvilket ikke ses i de graviditeter hvor der er en abnorm placenta T2* værdi (Studie III).

Afslutningsvist kan det konkluderes at PGDM-graviditeter er karakteriseret ved en generel føtal overvækst, delvist grundet maternel hyperglykæmi, men placentas funktion ændrer muligvis blodsukkerets effekt på fostervæksten. 

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes fredag den 22. marts kl. 14.00 i Auditoriet, Aalborg UH Nord, Reberbansgade 15, Aalborg.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

• Associate Professor Anne Nødgaard Sørensen, MD, PhD, Aalborg University, Aalborg University Hospital, Denmark
• Associate Professor Marianne Sinding, MD, PhD, Aalborg University, Aalborg University Hospital, Denmark
• Trine Tang Christensen, MD, Aalborg University Hospital, Denmark
• David Alberg Peter, MSc, PhD, Central Denmark Region, Denmark
• Professor Niels Uldbjerg, MD, DMSc, Aarhus University, Aarhus University Hospital, Denmark

Bedømmelsesudvalg

• Professor Peter Damm,  University of Copenhagen, Denmark
• Professor Rebecca Painter, Amsterdam University Medical Centers, Netherlands

PUBLICERET AF Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen,  pfj@rn.dk